Julefoto 2024 


I 2024 sætter vi igen vores fotoopstilling op foran vores mark med juletræer, som danner den perfekte baggrund for jeres julefoto. Alle vores kunder kan, kvit og frit, gå ind i hjertet og få taget årets julefoto.


Fotoopstilling består af vores hjerteformede æresport (kan lejes), pyntet med gran og lyskæde. Der er plads til to små børn og to voksne inde i selve hjertet. Uden omkring, og foran hjertet er der fin plads til øvrig famile og venner. 


I tager selv fotoet med jeres telefoner eller medbragte kameraer. Men vi hjælper naturligvis gerne - i det omfang vi har tid - med at tage jeres fotos, så I alle kan komme med.


Vi håber, at denne fotoopstilling kan hjælpe jer godt på vej med en elektronisk julehilsen, en julegave, eller blot bevarelsen af et godt minde fra julen 2024.


Fotoopstillingen kan benyttes indenfor vores åbningstid eller efter aftale.